B2

JJJ

CLARE GRAVES;

I 1952 begyndte Graves – hvad han betegner som et højdepunkt i sin karriere – en stor undersøgelse af tusindvis af menneskers værdier og livs forestillinger.

På baggrund af denne og lignende undersøgelser, der inkluderer mere end 50.000
personer, kunne Graves tegne et dynamisk og evolutionært billede af
menneskelig adfærd og af værdier og bevidsthedsformer. Dette billede fik form af
en spiral (heraf navnet Spiral Dynamiks eller spiraldynamik) som beskriver vejen
fra de ældste, mest primitive overlevelsesstrategier til stadigt mere sofistikerede
og effektive måder at tackle tilværelsen på. Bag enhver adfærd gemmer der sig
et værdisæt, opdagede Graves. Og bag hvert værdisæt gemmer der sig en
bevidsthedsform, som sanser og registrerer verden på en specifik måde,
afhængigt af de livsomstændigheder, man befinder sig i.

I en fremlæggelse af sine forskningsresultater, i tidsskriftet The Futurist i 1974,
erklærer Graves: “For mange mennesker ser fremtiden mørk ud på grund af,
hvad de synes er et samfundsmæssigt, moralsk sammenbrud, både i den
offentlige og den privare sfære. Min forskning, gennem mere end 20 år som
psykolog interesseret i menneskelige værdier, antyder at der virkelig sker noget
med de menneskelige værdisæt, men at det ikke så meget er et sammenbrud
som det er tegn på menneskelig sundhed og intelligens. Min forskning viser, at
mennesket er ved at lære, at værdier og levemåder, som var gode i én fase af
udviklingen, ikke længere er adækvate på grund af ændrede livsforhold.” (1)
Graves skriver videre: “Den fejl, de fleste mennesker begår, når de tænker på
menneskelige værdier, er, at de antager, at den menneskelige natur er noget
uforanderligt og at der er et enkelt værdisæt efter hvilket, man skal leve. En
sådan antagelse er ikke i overensstemmelse med min forskning. Mine data viser,
at den menneskelige natur er et åbent, konstant udviklende system, et system
som skrider frem gennem kvantespring fra en stabil tilstand til den næste
gennem et hierarki af ordnede systemer. Kort fortalt foreslår jeg, at det modne
menneskes psykologi er en udfoldende, fremspirende, svingende, spiraliske
proces.”

Det var denne udfoldende, fremspirende, svingende, spiraliske proces Don
Beck og hans medundervisere forsøgte at åbne seminar deltagernes øjne for.
Gennem foredrag, musik og visuel input, bl.a. klip fra udvalgte spillefilm, fik vi en
intensiv rejse gennem udviklingsspiralen – og antydninger af, hvordan modellen
kan omsættes til konkret indsigt og handling.
Hvordan ser modellen så ud? Kort fortalt opdagede Graves, at han kunne
kortlægge otte typiske værdisæt, som alle har en specifik historisk baggrund og
en særlig kulturel og psykologisk udtryksform. For at lette tilegnelsen hæftede
Beck og hans medarbejder Christopher C. Cowan nogle farvekoder til
udviklingsspiralen, en farve til hver fase.
For at forklare spredningen af disse værdisæt i den brede befolkning brugte de
ordet MEME, der repræsenterer en kode, et bio-psyko-social-spirituelt DNA-program,
et blueprint, som spreder sig gennem kulturen og som udfolder sig
gennem alle former for kulturelt udtryk. Hver udviklingsfase dramatiserer et
bestemt MEME eller værdisæt, individuelt og kollektivt.
Her følger en sammenfattende beskrivelse af de enkelte udviklingsfaser.

BEIGE
Den første fase fik farvekoden beige. For hundredetusinder af år siden, tilbage i
menneskehedens barndom, før samfundene blev skabt, før myter og ritualer tog
form, levede menneskelignende væsener i små grupper, som jægere og
samlere. De søgte sammen for at klare sig, for at overleve, for at jage i
fællesskab, for at finde en mage, for at beskytte sig mod vind og vejr og truende
medskabninger. Adfærd var styret af instinkter og vaner, og bevidsthedsformen
endnu dybt rodfæstet i det dyriske. Dette første trin i den menneskelige udvikling
varede tusinder af år. Hvis livsomstændighederne for det moderne menneske
pludselig skulle blive tilsvarende primitive og arkaiske vil beige blive reaktiveret.
Beige er også aktiv hos spædbørn, hos visse senile og demente, mennesker
under hungersnød og nogle gange under alvorlig, psykologisk stress.

VIOLET
Den anden fase fik farvekoden violet. For måske 50.000 år siden begyndte
smågrupperne at udvikle sig til klaner, til stammer, hvor kendskab til
blods båndene blev noget centralt for overlevelsen. Klanen passede på én og
enkeltindividet eksisterede kun i kraft af sin rolle i fællesskabet. Verden blev et
magisk sted, hvor gode og onde ånder herskede. Gennem ritualer og tabuer
sikredes balancen til den ujordiske verden, til forfædre og totemdyr. Shamanen
og høvdingen eller matriarken fokuserede stammens identitet og regelsæt. Det
almengjorte, individuelle jeg hørte endnu fremtiden til. Gruppen var det
altoverskyggende; uden den var man ikke-eksisterende. Det violette værdisæt er
tilstede blandt naturfolk og spiller også en rolle i visse andre grupperinger, hvor
tilhørsforholdet understreges af ritualer og feticher (f.eks. sport-teams).

RØD
Den tredje fase fik farvekoden rød. Fasen, hvor enkeltindivider bryder ud af
klanens favntag, for på egne præmisser at kæmpe sig frem i verden. Tilværelsen
er en jungle, hvori den stærkeste og snedigste vinder. Bærende kvaliteter er
impulsivitet, styrke, hensynsløshed, stolthed. Føler ikke skyld, men er bange for
skam og for at tabe ansigt. Imperiebyggere, hvor den stærke leder garanterer de
lydige undersåtters særlige privilegier (så længe de ikke truer hans position).
Mennesket er alene og et rovdyr, der skal beskytte sig mod andre rovdyr. Men
der er en primitiv form for selvfølelse og individualitet, som er forskellige fra
beiges instinkt baserede reaktionsmønstre. Historisk set udbredt fra for 10.000 år
siden, påbegyndelsen af en kollektivt set mandsdomineret udvikling. Idag bl.a.
udtrykt af subkulturer som rockere, indvandrerbander og andre voldelige
kriminelle.

BLÅ
Den fjerde fase fik farvekoden blå. Historisk set fremstået i de store lovgiveres
epoke: Moses, Hammurabi, Manu, Fu Shi, der alle formidlede et højere
moralkodeks til en menneskehed plaget af det røde værdisæts anarki og
destruktivitet. Sammenhængskraften i de stadigt voksende samfund blev sikret
med indførelsen af faste regler for adfærd og samkvem med andre. Frem for den
uhæmmede udlevelse gennem begær, materielt og seksuelt, og dominans, blev
det nu en højere regel, ofte givet fra en guddommelig kilde, som blev gældende.
Skyld og straf blev den til del, som ikke ville eller kunne indrette sig. For den der
kunne, fik livet mening, orden og formål. Man kender sin pligt og ved hvad der er
rigtigt og forkert (det står i den hellige bog og udsiges af præster og andre
øvrighedspersoner). Ved at gøre det rigtige og kende sin plads i det sociale
hierarki sikres belønning i fremtiden, ofte først efter døden, i det evige liv. Kendes
i dag blandt andet fra bibeltro kredse, fundamentalister af alle slags,
traditionalistisk og nationalistisk sindede lag i befolkningen, visse
spejderbevægelser og andre moralske grupperinger.

ORANGE
Den femte fase fik farvekoden orange. Som reaktion på den sociale kontrol med
den enkeltes liv og verdensanskuelse kom den næste fase, den videnskabelige,
strategisk tænkende, enkeltmenneskers generobring af muligheden for selv af
finde svar og personlig udfoldelse i retning af “det gode liv”. Korresponderede
med den europæiske renæssance, oplysningstiden og gennembruddet til det
moderne, med de første spirer blandt det antikke Grækenlands fremmeste
filosoffer. Det handler om at erobre verden, intellektuelt – gennem videnskabelig
disciplin og indsigt – og materielt – gennem innovation, kolonialisme og
kapitalisme. Det liberale menneskets ledeord – enhver er sin egen lykkes smed –
med en vis hensyntagen over for andre (de kunne jo blive den næste kunde i
butikken). Bruger løs af klodens ressourcer og tænker ikke meget på de
langsigtede konsekvenser. Dette MEME dominerer, samme med det blå, jorden i
vor tid. Ca. halvdelen af alle planetens seks milliarder mennesker er ifølge
spiraldynamikken identiske med og dermed bærere disse to værdisæt. Men det er
det orange, der sætter dagsordenen i det globale rum. Udover i Vesten f.eks. i
Kina, hvor de frie markedskræfter er sluppet løs på baggrund af en blå kontrol.

GRØN
Den sjette fase fik farvekoden grøn. Som reaktion på den uhæmmede
materialisme, det videnskabelige præsteskab og tilbedelsen af enkeltindividets
succes kom de bløde værdier. Atter et fokus på gruppens og fællesskabets
behov, men denne gang uden en doktrinær, udefra kommende sandhed. Snarere
et ønske om, at den enkelte vender sig indad og gennem egne følelser finder
dybere værdier, som kan bringe ham eller hende i samklang med ligesindede.
Der er en tro på lighed, enshed, forskelsløshed, konsensus. Ingen kan tage
patent på sandheden (dét er den eneste sandhed), alt er relativt, alle hører med i
broder- og søsterskabet, så længe de indretter sig under denne tænkning. Der er
stor inklusivetet over for minoritetsgrupper og det fremmede, f.eks. indvandrere,
andre kulturer, ofte en sværmen for det anderledes, det eksotiske, en følsomhed
over for dem som er ringere stillet end én selv. Kaldes også pluralistisk
relativisme. Bagsiden? En slags postmoderne udgave af janteloven. En
manglen på realisme og blødsødenhed i konfrontationen med verdens barske problemer.
Positivt en idealisme og en værdsættelse af åndelige værdier – en sans for det
egenligt menneskelige.

Disse seks udviklingsfaser har som fællestræk impulsen til overlevelse lige fra
savannens første mennesker til nutidens forretningsmand og socialrådgiver.
Deres bevidsthed er forskellige, deres livssyn og værdisæt er som dag og nat,
men opgaven er den samme: at sikre sig og sine i en verden fuld af farer og
risiko for sult og vanskæbne. Tilsammen repræsenterer de den første række eller
den første orden (på engelsk first tier) i menneskets tilblivelseshistorie.

På kursus vil vi gennemgå det næste step (second tier) og dets betydning for et integreret og holistisk syn på verden – en verden med intention og mål for ALLE.